Pillefyr på Android telefonen

23/10-2011

Vi har udviklet en widget til Android, hvor du kan følge dit fyr live fra telefonen. Du skal blot bruge et pillefyr af modellen Scotte, Woody, Bio Comfort eller Boink samt interface programmet StokerKontrol. For at komme igang skal du uploade fyrdata til nettet, enten direkte til egen server eller til StokerCloud platformen på pillefyr.nordjysk-bioenergi.dk.

Pillefyr på Android

Pillefyr på Android

 

 

Sådan sættes det op

  • Sørg for at StokerKontrol er installeret på din PC. Du skal enten uploade data til din egen hjemmeside eller du skal være tilsluttet StokerCloud på pillefyr.nordjysk-bioenergi.dk
  • Gå til “Marked” på din Android telefon, og find StokerKontrol. Det er gratis. Hent programmet og lad det installere.
  • Tryk nu et sted på din skærm på skrivebordet og hold fingeren på skærmen, efter kort tid dukker en skærm op, hvor du kan kigge bla. efter Widgets. Det skal du gøre, og her finder du StokerKontrol i widget listen. Når den er valgt tilføjes den til dit skrivebord.
Nu skal det sættes op, det foregår på to forskellige måder afhænger af, hvordan du sender data til nettet.

Opsætning på telefonen fra egen server

Hvis du sender data til din egen server med StokerKontrol, så skal du tilføje en adresse (url) til opsætningen på din Widget på telefonen. Gå til opsætningen (tryk på widget’en på skrivebordet), her indtaster du så adressen.

Hvis du f.eks. har en side der hedder http://www.mitegetfyr.dk/pillefyr så skal du indsætte adressen http://www.mitegetfyr.dk/pillefyr/android.txt

Opsætning på telefonen fra StokerCloud

Hvis du sender data til StokerCloud serveren på pillefyr.nordjysk-bioenergi.dk så skal du tilføje en adresse (url) til opsætningen på din Widget på telefonen. Gå til opsætningen (tryk på widget’en på skrivebordet), her indtaster du så adressen.

Adressen der skal indtastes er http://pillefyr.nordjysk-bioenergi.dk/dev/android/getdrift.php?mac=<BRUGERNAVN> her udskifter du <BRUGERNAVN> (inkl. paranteser) med det brugernavn du har på StokerCloud.

Andre muligheder

Der er lavet nogle trediepartsprogrammer til Android som kan benyttes.

Egon fra Estland har bla. lavet en app via AppInventor, du kan se mere om den her http://www.stokerforum.dk/index.php?topic=2341.msg16788#msg16788

MrMoelgaard fra www.stokerforum.dk har lavet en anden app, den kan du læse mere om her http://www.stokerforum.dk/index.php?topic=2269.msg16765#msg16765

Categories: Android, Pillefyr, StokerCloud, StokerKontrol Tags:
Comments are closed.